Julemandens historie


Et opslagsværk om Julemanden.


Julemanden er en sagnomspunden herre med en tyk mave, langt hvidt skæg og en rungende latter.


Men hvor kommer den kære julemand egentlig fra, og hvordan har han fået sit specielle udseende?


Den traditionelle Julemand:

Den julemand vi kender i dag, er en rund og hjertelig mand, der juleaften

tager af sted for at glæde alverdens børn med gaver.

Med sig har han sin slæde trukket med sine 9 rensdyr, med den kendte Rudolf i spidsen.

Han kravler gennem skorstene for at lægge gaver under juletræerne,

og hvis der er stillet juleguf frem til ham, spiser han det.

Måske er det derfor at han har lidt ekstra på sidebenene.

Når han ikke begaver verdens børn, fremstiller han legetøj sammen med sine nisser.


Kært barn har mange navne:

I Danmark bruger vi det simple navn Julemanden, men den glade julemand

har rigtig mange navne.

I USA hedder julemanden Santa Claus eller Kris Kringle

I England bliver han kaldt Father Christmas

I Tyskland betyder Weihnachtmann julemand

I Frankrig er han kendt som Le Péré Noël

I Morocco kalder de ham Black Peter

I Sverige kaldes julemanden for Jultomten

I Norge hedder han Julenissen

I Holland bruger de Kerstman eller Sinter Klaas

I Finland betyder Joulupukki julemand

I Rusland bliver han kaldt Ded Moroz, der betyder Bedstefar Frost

I Italien hedder han Babbo Natale

Island kaldes han for Jólasveinninn

I Japan kaldes julemanden for Santakurōsu


Historien om Julemanden begynder med Sankt Nicolaus, som blev født i det 4. århundrede i landsbyen Patara.

På det tidspunkt var området græsk, men er nu den sydlige del af Tyrkiet.

Hans rige forældre, der opdragede ham som kristen, døde i en epidemi mens Nicolaus stadig var ung.

Som en hengiven kristen adlød han Jesus ord om, at sælge alt han ejede og give pengene til de fattige.

Nicolaus brugte hele sin arv på at hjælpe de syge og dem i nød. Han dedikerede sit liv til Gud og blev Biskop af Myra i en ganske ung alder.

 

Sankt Nicolaus blev landskendt for hans gavmildhed, hans kærlighed til børn og hans omsorg for de søfarende.

Da europæerne immigrerede til den nye verden Amerika, bragte de alverdens myter og sagn om julen og julemanden med sig.

Sammen med forfattere og tegnere var de med til at skabe det billede vi har af julemanden i dag.

 

Billedet at julemanden var tilpasset den nye tankegang, og ham som belønnede børn for god opførsel, mens han straffede dårlig opførsel.

Gaver var sikre emner, som pæne dukker, snurretoppe, bolde og bøger. Ingen kanoner, sværd eller andet legetøj,

der kunne genere morens øre eller gøre søsteren bange.

 

I 1823 udkom det populære digt ”A visit from St. Nicholais”.

Digtet beskriver en glad og tyk nisse med røde kinder, der hopper gennem skorstene for at levere gaver til alverdens artige børn.

Digtet blev hurtigt kendt over hele Amerika og er i dag en klassiker.

 

I 1863 begyndte den politiske tegneserie tegner Thomas Nast en serie tegninger i ”Harpers Weekly”.

Han videreførte det nye billede af Sankt Nicolaus. Samarbejdet stod på i 31 år og i den periode udviklede udseendet sig

og navnet skiftede til Santa Claus - en naturlig fonetisk ændring fra det tyske Sank Niklaus og det hollandske Sinterklaas.

 

I 1931 begyndte kunsterne  Haddon Sundblom et samarbejde med Coca-Cola, der varede 35 år.

Han gjorde Santa Claus til et ikon på en moderne kommercielt kultur.

Hans Santa Claus var menneske stor, glad, venlig og bar den velkendte røde dragt.

Omkring 50’erne var Haddon Sundbloms Santa Claus spredt over hele den vestlige verden, gennem reklamer i blade og butikker.

Før Haddon Sundblom, blev julemanden fremstillet på mange forskellige måder.

Til tider var han en dværg, til tider var han kæmpestor, og der var tider, hvor han ikke var speciel munter.

Han delte bare gaver ud til børn, fordi det var hans pligt. Men Coca-Cola-julemanden var nærmest et medlem af familien – en hyggelig legeonkel.

 

Det har været en lang rejse for den gamle biskop fra Myra, Sankt Nicolaus, som viste sin hengivenhed til Gud, til den amerikaniserede Santa Claus. Men piller man de kommercielle lag af, er han stadig Sankt Nicolaus, hvis gavmildhed er en model for menneskets godhed.