Der findes mange forskellige nisser, i den skandinaviske folketro er en nisse oprindeligt en slags husgud.
Navnet stammer fra det gamle danske Nis eller Niels. Han blev ofte kaldt for lille Niels, Niels Gårdbo eller Gårdbukken.
En nisse holder traditionelt til i huse, stalde og lader, hvor han optræder som en beskyttende ånd.
Her lister han rundt og leger praktisk gris og tager sig af dyrene, mens han bringer lykke til de mennesker der bor der.
Men nisser kan også være stride. Hvis de ikke bliver behandlet ordentligt skræmmer de folk med deres fæle drillerier.
I værste fald kan nisser blive så gale, at de forlader hjemmet i vrede og tager lykken med sig. Det er dog ikke svært at stille nisser tilfreds. De kræver blot en skål grød med smørklat i. Så bliver nissefar rigtig glad og gør sig umage for at hjælpe dem han bor hos.
Sådan ser en nisse ud:
Af udseende ligner nissen et lille menneske.
Nisser kommer i mange størrelser, alt efter type.
Nogle af dem er så små som rotter,
mens andre er så store som børn.
De bliver dog aldrig så store som voksne mennesker,
selv om de uanset alder, som regel er gamle at se på.
De bærer ofte et langt hvidt skæg og er iført gråt tøj og rød hue.
Men trods den lille krop og det ældede udseende er nisser
super stærke og kan løbe lynhurtigt,
De er utrolig glade for dyr, særligt heste og faktisk minder
nissens egen latter utroligt meget om en hest der vrinsker.
Forskellige typer nisser:
Gårdnissen er den mest originale nisse. Han bor på loftet på gårde eller i deres tilhørende lade. Der bor altid kun en nisse på hver gård og det er hans opgave at sørge for at dyrene og menneskene på gården har det godt. Huskede man grøden til gårdnissen, gjorde han sig umage med at hjælpe gården. Men følte han sig snydt kunne han finde på at stjæle fra nabogårdene og dermed skabe splid, eller han ville gøre sig usynlig og drille hunden, så den ville gø i timevis.
Kirkenisser stammer oprindeligt fra flere af H. C. Andersens eventyr, bla. ”Ole Lukøje” og ”Rejsekammeraten”. Disse nisser holder til på præstegårde eller i kirken.
De er ikke kristne og gider ikke høre guds navn. De går typisk deres vej om søndagen, når kirkeklokkerne ringer, men de sørger for at holde kirken ren og pæn.
Skovnisser lever i skove og andre tæt bevokset naturområder. De er ret små og ofte klædt i brunlige og grønlige nuancer. Skovnisser ved alt om bær og svampe, som de lifligt guffer i sig. Skovnisser er i familie med gnomer, alfer og buldre, som også er en slags naturånder.
Julenisser der nok er den mest kendte af alle nisser, kom faktisk først til i 1836.
Det var en kunstmaler ved navn Constantin Hansen, der ved en julefest i Rom havde pyntet op med de første billeder af julenissen.
Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet, og siden da har julenissen været tradition i Danmark. Senere har julenissen også fået et vigtigt arbejde til jul, nemlig titlen som julemandens personlige hjælpere ved f.eks. Fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde.
I modsætning til gårdnissen, der altid har boet alene, har julenisser både julenissekoner og julenissebørn.
En Nisses vigtigste opgaver:
En Nisse skal være et godt eksemplar for alle menneskebørn og voksne.
En Nisse må ikke bande eller bruge andre ukvemsord.
En Nisse må ikke ryge tobak eller drikke nisseøl, når han er ude på sin nissegerning.
En Nisse må gerne drille, men kun gode og sjove drillerier.
En Nisse skal hjælpe andre nisser og mennesker i nød.
En Nisse skal til enhver tid hjælpe Julemanden, og den 24. december skal han være klar til at arbejde hårdt for Julemanden, så han kan få alle gaverne ud til alle børn på kloden.
En Nisse skal sørge for rensdyrene er fodret og at kanen og Julemanden er i topform.
En Nisse skal altid være klar til at hjælpe Julemandens kone, hvis hun mangler ris, kanel eller smør til den UUNDVÆRLIGE RISENGRØD.
Kravlenisser er en dansk tradition.
De første kravlenisser så verden i 1920’erne,
hvor Alfred Schmidt tegnede en slags kravlenisser
til glæde for børnene på Krebs skole, hvor hans søn var bestyrer.
I 1947 fandt den danske julenissetegner Frederik Bramming
på at kalde udklipsark med små papirnisser for kravlenisser.
Han tegnede de to første ark med kravlenisser,
der udkom i 80.000 eksemplarer.
Kravlenisser klippes ud af karton og har små flige,
som bukkes som kravlenissen hænger i.
Skibsnisser bor på skibe og kaldes også for Klabautermanden.
Som udgangspunkt er han en god nisse, der ved at banke advare om svage steder på skibet.
Så længe hans banken høres om bord er det godt, men begynder han at høvle
er det et dårligt tegn på f.eks. storm.
Julemanden fra Tårs
Julehytten
Nylandsvej
9830 Tårs
CVR nr.: 37753386
Både Julemanden og Julemor er medlem af Dansk Julemands Laug.